Aktivitetstilbud

Vi bestræber os på at være et levende sted, hvor der er rart at være. Hvis du har lyst til og behov for at komme af sted til et aktivitetstilbud, er du velkommen til at kontakte os i aktivitetscentret.

Vi giver tilbud til borgere, der har brug for aktiviteter, som er tilrettelagt efter individuelle behov, og vi har hus og hjerterum til selvkørende aktiviteter, hvis du skulle mangle et sted at være med en aktivitetsgruppe.

Tilbuddene er rettet mod pensionister og efterlønsmodtagere.

Dragonparkens aktivitetscenter oplyser gerne om de aktuelle aktivitetstilbud. Du er velkommen til at kontakte aktivitetscentret på tlf. 8915 2875.

Personalet i aktivitetscentret hjælper dig med at finde de aktiviteter, som passer lige præcis til dig.

Nogle af aktiviteterne er det først muligt at deltage i efter visitation.

I aktivitetscentret bestræber vi os på at skabe et miljø, hvor nøgleordet er ligeværdighed. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker - fysisk, psykisk og socialt.

Åbne aktiviteter

Åbne aktiviteter er tilbud, der er oprettet og styres af deltagerne selv eller af frivillige.

Åbne aktiviteter kan være forskellige aktivitetsgrupper (alt efter deltagernes ønsker) eller enkeltstående arrangementer som udflugter, bankospil, fester m.m.

Her er det sociale samvær i højsædet, og vi glæder os til at se dig.

Skulle du have lyst til at starte en aktivitet op, men mangler et sted at være og måske lidt hjælp til at starte, er du velkommen til at kontakte os i aktivitetscentret.

Alle pensionister og efterlønsmodtagere kan frit benytte sig af disse aktiviteter.